Boligsikring og boligydelse

Som beboer i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få tilskud til huslejen i form af boligstøtte. Vi skelner mellem boligsikring og boligydelse, som du kan læse nærmere om her på siden. Du kan også læse mere de to former for boligstøtte her.

Boligsikring

Boligsikring fungerer som et tilskud til huslejen, der beregnes ud fra den enkeltes indkomst og øvrige økonomiske forhold.

Hvis du vil have beregnet, om du er berettiget til boligsikring, skal du udfylde et skema med oplysninger om husstanden, husstandsindkomst, husleje og lejlighedens størrelse. Dine oplysninger sendes til boligstøttekontoret i kommunen, der beregner og bevilger en eventuel boligsikring.

Boligydelse

Er du pensionist, kan du ikke få boligsikring, men kan i stedet søge boligydelse. Ydelsen kan udbetales til personer, som modtager eller får forskud på social pension. Er der blot én pensionist i husstanden, kan man søge om boligydelse på boligstøttekontoret i kommunen – husstande kan ikke opnå både boligydelse og boligsikring.

 


Website: Co3 Web Agency