Bispehaven holder øje med forbruget

Energiambassadørerne er et samarbejde mellem Boligselskabet Præstehaven, afdeling 6 - Bispehaven og AffaldVarme.
Energiambassadørerne kan hjælpe dig med at gennemgå, hvor det er muligt at nedsætte forbruget og hvor du kan effektivisere brugen af det, du betaler for.
Energiambassadørerne er frivillige beboere, der får et kursus i sparemetoder, i hvad forskellige vaner betyder og i hvordan du får det bedste indeklima. Alt sammen til gavn for pengepungen og miljøet.
Energiambassadørerne samarbejder med inspektøren og med dine varmemestre, så eventuelle tekniske problemer løses af dem.

Mindre betaling - mindre forurening - mindre CO2
Der er rigtig mange penge at spare ved at holde øje med forbruget i din lejlighed. Som sidegevinst får du også et bedre indeklima.
Målerne i din lejligheder bliver fjernaflæst hver måned af boligselskabet og du får en regning for dit forbrug. Det er vigtigt, at du følger med i dit forbrug, for eksempel ved at tjekke målerne en gang om ugen, så du ved hvor meget varme, vand og el du bruger.
Er du ikke helt sikker på, hvordan du gør det eller hvor meget de enkelte apparater bruger, så kan energiambassadørerne hjælpe dig.

Kontakt energiambassadørerne i Trivselshuset:
Tirsdage kl.. 11- 12
Torsdage kl. 16 – 18

Eller på mail:
estr@aarhus.dk 
ea@trivselshuset.dk

Telefon 41 85 57 41 - ring/SMS.


Website: Co3 Web Agency