Husorden
Et godt naboskab er meget værd!
En god nabo er meget værd. Det er derfor vigtigt, at man i afdelingen opfører sig over for sin nabo, som man selv ønsker at blive behandlet af sin nabo. Der er mange forhold, som synes unødvendige at lave regler om. Brug derfor den sunde fornuft, for at undgå mere restriktive regler end disse.
1. Lejlighed:
Enhver lejer er forpligtiget til at medvirke til gode forhold, herunder at drage omsorg for, at husordnen overholdes af en selv, og de personer man er ansvarlig for (husstand og gæster). Rimelige påbud skal respekteres.
Lejlighederne skal vedligeholdes i henhold til vedligeholdelsesreglementet.
Der må ikke skylles noget ud, der kan forårsage tilstopning eller tæring af afløb.
Væsentlige ændringer i lejligheden kræver forudgående tilladelse hos Boligselskabet Præstehaven. Lejemålet må kun anvendes til beboelse.
2. Husdyr:
Der må ikke holdes husdyr i afdelingen.
3. Musik og støj:
Brug af støjende værktøj må ske mellem kl. 08.00 og 19.00, i weekend og helligdage mellem kl. 10.00 og 16.00.
Vær opmærksom på, at vi bor tæt i bebyggelsen, vis derfor hensyn til naboerne når du tager fat i boremaskinen, eller skruer op for musikken
Brug af TV og musikanlæg skal ske med fornøden hensyntagen til beboerne. Det er ikke tilladt at spille på musikinstrumenter i tidsrummet kl. 19.00 - 08.00.
Afspilning af musik må ikke være til gene for de øvrige beboere. Særligt skal der tages hensyn i aftentimerne. Sørg for at orientere naboerne inden der holdes fest.
Der må ikke spilles musik for åbne døre og vinduer, og skal altid foregå uden gene for de øvrige beboere. Højtalere skal afskærmes fra vægge og gulv.
Hvis man holder fest, skal nærmeste naboer orienteres senest 2 dage før festen. Musikken skal dæmpes efter kl. 23.00
Brug din sunde fornuft, og opfør dig, som du gerne vil have, dine naboer opfører sig.
Vis hensyn, undgå støjende adfærd, som kan virke generede for andre.
4. Fællesvaskeriet:
Ved benyttelse af fællesvaskeriet skal de gældende regler og anvisninger som findes i vaskeriet følges. Maskinerne skal behandles forsvarligt.
5. Affald
Affald skal være hygiejnisk forsvarligt emballeret inden henlæggelse i containeren.
Storskrald henvises til de anviste pladser / steder.
6. Altaner:
Bankning eller rystning af måtter, tæpper og sengeklæder m.v. må ikke foretages fra bygningen.
Det er forbudt at grille på altanerne pga. brandfare.
7. Parkering:
Parkeringspladserne er kun til indregistrerede personbiler.Parkering udenfor de afmærkede pladser er ikke tilladt.
