![]() |
Om Boligselskabet Præstehaven
Boligselskabet Præstehaven er en almen boligorganisation, der administrerer cirka 2.000 lejemål fordelt på 13 afdelinger. De første boliger blev opført i 1940. Siden er den samlede boligmasse vokset støt, og senest i 2007 blev den yderligere udvidet med ungdomsafdelingerne 16.
Om boligerne
Boligerne spænder fra etagebyggeri til et-plans-huse; fra familieboliger til ungdomsboliger. De fleste af boligerne befinder sig i Hasle. Dertil kommer afdelinger i Tilst, Højbjerg og midtbyen.
Formål
Boligorganisationens formål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med lovens regler for almene boliger.
Medarbejdere
Der er i øjeblikket ansat 15 medarbejdere i administrationen, 22 i driften, en aktivitetsmedarbejder samt en deltids redaktør for beboerbladet FællesBladet.
Østjysk Boligadministration
Boligselskabet Præstehaven indgik i 2001 en administrationsaftale med Ry Andelsboligforening for at ruste sig til fremtiden. Og i 2005 flyttede boligselskabets administration over i Østjysk Boligadministration.



